Lisbeth Dahls malestil er abstrakt og ekspressionistisk. Hun finder det udfordrende at give farverne og formerne et harmonisk og æstetisk udtryk og holder meget af arbejdet med at finde nye kombinationer og metoder. Lisbeth Dahl finder sin inspiration i naturen. Både det skønne landskab ved Silkeborg, hvor hun er opvokset, og Færøernes mere dramatiske natur, ligger til baggrund for det landskabsagtige udtryk i hendes malerier.